Afdragsfrie lån
Få et afdragsfrit lån i din ejerbolig og du kan slippe for at betale afdrag i op til 10 år. I de afdragsfrie år betaler du kun renter og bidrag.
Besparelses muligheder:
* at få mere luft i budgettet under barsels- eller uddannelsesorlov * at afdrage på anden, dyrere gæld * pensionsopsparing
Kort og godt om afdragsfrie kreditforeningslån
# Afdragsfrihed kan opnås for lån baseret på obligationer både med fast og variabel rente (rentetilpasningslån med og uden renteloft). Vælger du et lån med variabel rente, kan renten i den afdragsfri periode låses fast i perioder på mellem 1 og 10 år. # Lånets løbetid er maksimalt 30 år, og der kan vælges afdragsfrihed i op til 10 af de 30 år. # Ved lån med variabel rente kan afdragsperioden frit fordeles over de første 10 år. # Ved lån med fast rente er det altid de første 10 år, der er afdragsfrie. # Da ydelserne i afdragsfrie år kun består af renter og bidrag, forbliver restgælden uændret i den afdragsfri periode.Rente- og bidragssatserne er i øvrigt de samme som ved lån uden afdragsfrihed. # De udskudte afdrag medfører alt andet lige, at der ved lånets udløb vil være en restgæld tilbage, der enten skal indfries eller genbelånes.
Afdragsfrie lån kan være en god idé for mange ejere af fast ejendom, men ikke nødvendigvis for alle. Vi anbefaler derfor, at du får individuel rådgivning i banken, inden du beslutter dig.
|